Xfce

Subdomains

 

Xfce 4.20 rundvisning

Denne rundvisning introducerer dig for nye større funktionaliteter i Xfce 4.20. Den dækker kun forbedringer som er lavet på overfladen (det som brugeren kan se).

Tjek den komplette Xfce 4.20 ændringslog for en detaljeret liste med ændringer.

Generelt

Wayland

Vigtig bemærkning: Vær venligst opmærksom på at understøttelse af Wayland i Xfce 4.20 er eksperimental. Det anbefales kun til avancerede brugere, så det kan være du støder på fejl og oplever funktionalitet der ikke virker fuldtud. Fortsæt med forsigtighed!

Takket være Brian og Gaël kan næsten alle Xfce-komponenter køre på Wayland-windowing, mens understøttelse af X11-windowing er bevaret.

Det store arbejde blev opnået ved at gå væk fra X11-/Wayland-windowing specifikke kald og bruge Wayland-/Wlroots-protokoller. I forløbet blev det helt nye Xfce-bibliotek “libxfce4windowing” introduceret. Det er ikke nødvendigt at bruge XWayland for at køre de porterede Xfce-komponenter.

Indtil videre har Xfce ikke en kompositør der understøtter Wayland. Hvis du vil køre Xfce i Wayland, så giver Labwc og Wayfire de bedste resultater. Du kan finde detaljeret instruktioner om det her. Vær venligst opmærksom på at understøttelse af Wayland er eksperimental!

Der er planer om at tilføje understøttelse af Wayland til Xfwm4 samtidig med at den eksisterende X11-funktionalitet bevares. Men sådan en omstrukturering kræver meget arbejde og vi kan endnu ikke sige hvornår/om det vil ske, så vent venligst ikke på at det kommer til at ske snart.

Nogle få komponenter og adskillige funktioner kunne ikke porteres til Wayland, delvist pga. at der endnu ikke findes nogen standardiserede Wayland-protokoller til at levere de nødvendige tjenester:

  • Understøttelse af arbejdsområder mangler (protokollen ext-workspace er netop blevet sammenlagt).
  • Systembakkeikoner mangler for adskillige programmer (det er nødvendigt at bruge StatusNotifier i stedet for GtkStatusIcon)
  • Xfce4-settings: Tastatur- og museindstillinger er indtil videre interne i Wayland-kompositøren og de tilhørende Xfce-dialoger vil endnu ikke være tilgængelige i Wayland.
  • Strømrelaterede tastaturhandling (knapper til lysstyrke, hvile osv.) er interne i Wayland-kompositøren og kan endnu ikke understøttes af Xfce-komponenter.
  • Wayland har ikke nogen indbygget protokol til at tage skærmbilleder. xfce4-screenshooter understøtter dog allerede skærmbilleder via wlroots’s ‘screencopy’-protokol (hele skærmen). Skærmbilleder af et firkantet område som vælges eller det aktive vindue understøttes endnu ikke via Wayland.

Andre Xfce-komponenter som slet ikke kører på Wayland:

Mere detaljeret information om den nuværende status for Wayland kan findes i vores Wayland roadmap.

Skalering

Skalering af ikoner og miniaturer blev rettet for diverse komponenter. Diverse ikoner som manglende til større skaleringer blev tilføjet. Den uskarphed der måtte være ved brug at Xfce-komponenter på en HiDPI-skærm burde være væk nu.

exo

Ydelse ved visning af ikoner

Ved at bruge andre beholdertyper kan “Exo-Icon-View” nu håndtere 100.000 filer, og mere, uden at fryse.

Søgeboks med forudskrivning

Søgeboksen med forudskrivning i exo’s ikonvisning bliver nu altid inden i visning-widgeten.

libxfce4ui

Genvejsredigering

Genveje kan nu bruge til mere end én handling hvis ikke de er i konflikt med hinanden.

Dialogen Om

Dialogen viser nu distributionens logo, information om windowingsystemet og GPU’en.

libxfce4ui - dialogen Om

libxfce4ui - dialogen Om

libxfce4windowing

Biblioteket er nyt i Xfce. Libxfce4windowing er et abstraktionsbibliotek der forsøger at vise windowing-koncepter (skærme, topniveau-vinduer, arbejdsområder osv.) på en måde der er uafhængig af et windowingsystem.

På nuværende tidspunkt understøttes X11 fuldtud via libwnck. Wayland understøttes delvist brug af diverse Wayland-protokoludvidelser. Dog er hele det udvalg af handlinger der er tilgængelige i X11 ikke tilgængelige i Wayland, pga. manglende funktioner i disse protokoludvidelser.

thunar

Monterede og fjernplaceringer

Monteringspunkter viser nu et emblem og har en bestemt typebeskrivelse.

Ipv6 fjern-URL’er understøttes nu.

Det er nu muligt at oprette symbolske henvisninger på fjernplaceringer.

Søgning

Det er ikke længere nødvendigt at vente på at en søgning er færdig for at kunne åbne genvejsmenuen i søgeresultater.

Værktøjslinje

Der blev tilføjet nogle nye knapper på værktøjslinjen:

  • Visningsskifter - En nedrulningsmenu til at vælge en visning.
  • Menu - Hamburgerknappen vises automatisk i værktøjslinjen når menulinjen er skjult. Den viser en lodret menu, når der trykkes på den.
  • Nyt faneblad - Åbn den nuværende mappe i et nyt faneblad.
  • Nyt vindue - Åbn den nuværende mappe i et nyt vindue.

thunar - nye knapper på værktøjslinjen

thunar - nye knapper på værktøjslinjen

thunar - forbedret hamburgerknap på værktøjslinjen

thunar - forbedret hamburgerknap på værktøjslinjen

Når Thunar-vinduet gøres mindre flyttes værktøjslinjeelementer til en overløbsmenu. På den måde er det muligt at bruge mindre Thunar-vinduer.

Derudover blev en fejl rettet som forhindrede brugen af tilpassede handlinger i undermenuer på værktøjslinjen.

Vinduesdekorationer

Der er nu en valgmulighed til at bruge klientside-dekorationer i Thunar (CSD).

thunar - klientside-dekorationer med menu

thunar - klientside-dekorationer med menu

thunar - klientside-dekorationer uden menu

thunar - klientside-dekorationer uden menu

Statuslinje

Der blev tilføjet en valgmulighed til at vise antallet af skjulte filer i statuslinjen.

Seneste brugte filer

Nu er det kun filer som det lykkedes at åbne, der bliver tilføjet til listen over seneste brugte filer.

Mapper tilføjes ikke længere til seneste brugte filer.

Symbolske ikoner

Der er nu en valgmulighed til at bruge symbolske ikoner i sidepanelet og farvede ikoner på værktøjslinjen.

thunar - symbolske ikoner

thunar - symbolske ikoner

thunar - farvede ikoner

thunar - farvede ikoner

Træk og slip

Mapper åbnes nu automatisk når der trækkes filer henover.

Fokussen i ruden opdelt visning opdateres nu når der trækkes filer henover.

Ydelse

Før i tiden har du måske oplevet situationer hvor et stort antal filer fik Thunar til at fryse. Pga. diverse ydelsestiltag er Thunar nu meget mere skudsikker når der udføres handlinger med et stort antal filer.

Det blev opnået ved at bruge beholdertyper som er egnet til formålet, flytte nogle handlinger ind i separate jobs og regulering af view-updates.

En række integreringstestforsøg vil blive brugt for at holde ydelsen på det nuværende niveau i fremtiden.

Tilpasset handlinger

Genveje for tilpasset handling virker nu også når den tilpasset handling er placeret i en undermenu.

Filoverførsel

For file validation in thunar 4.18.x a md5 checksum was calculated for source and target file. This calculation turned out to be rather slow and actually superfluous. Now files are just compared directly. In addition, the usage of direct I/O operations now attempts to prevent comparison of possibly cached buffers.

Der blev tilføjet en valgmulighed til kun at kopiere i parallel hvis de relevante enheder er i inaktiv tilstand. Det forhindrer mulig fragmentering under kopiering på harddisk-drev.

Overførsel af filer stjæler ikke længere den nuværende fokus.

Dialogen med spørgsmål om filoverførsel har nu de samme valgmuligheder med færre knapper. Derudover anmoder dialogen nu korrekt om filminiaturer.

thunar - dialog til filoverførsel

thunar - dialog til filoverførsel

Opstartere

For betroede opstartere vises nu som standard navne på opstartere, i stedet for filnavne.

Fortryd/omgør

Brugeren bliver nu spurgt før det udføres sletning af en fortryd-handling.

Listevisning

Ligesom sidepanelets trævisning, understøtter hovedvisningen nu også udfoldning af mapper.

thunar - mapper som kan foldes ud

thunar - mapper som kan foldes ud

Opdelt visning

Der kan nu bruges en genvej til at skifte mellem ruder med opdelt visning, og ruden med fokus har nu andre farver.

thunar - opdelt visning

thunar - opdelt visning

En dialog spørger nu om bekræftelse ved lukning af en opdelt rude med mere end ét faneblad.

xfce4-appfinder

Programlisten kan nu også navigeres via tasterne Ctrl+N / Ctrl+P (standard i VI).

Der blev tilføjet en valgmulighed til automatisk at lukke Appfinder-vinduet når der mistes fokus.

Ctrl+Enter kan bruges til at udføre kommandoer med det samme når der vælges punkter i nedrulningen.

I den nye version vises programspecifikke handlinger ved højreklik.

Der blev tilføjet en valgmulighed til at vise generiske navne på opstartere.

Appfinder kan nu valgfrit startes som en dæmon, så den reagerer endnu hurtigere.

En valgmulighed gør det nu muligt at starte elementer med ét enkelt klik.

xfce4-appfinder - indstillinger

xfce4-appfinder - indstillinger

xfce4-panel

Generelt

Bredden på kanten af panelet kan nu konfigureres.

For manuelle installationer: panelet gør nu sit bedste for at finde plugins i XDG-grundmapper, og bedre bevare sin konfiguration når det ikke kan finde dem.

Ur

LCD-ur: Der blev tilføjet en valgmulighed til at visualisere inaktive segmenter.

Analog: Der er nu en valgfri 24t-tilstand.

Digital: Ugenumre vises nu valgfrit.

Vis skrivebord

Det er nu muligt at vise skrivebordet når musen holdes over panelikonet “vis skrivebord”.

Opgaveliste

Håndtering af ikonstørrelse er generelt blevet forbedret, især ved at skifte til libxfce4windowing.

Præferencer

‘Slet’-knappen kan nu bruges til at fjerne panelobjekter og mere end ét objekt kan fjernes på samme tid.

Panelobjekter i panelkonfigurationslisten har nu de samme ikoner som i selve panelet.

xfce4-panel - panelkonfigurationsliste

xfce4-panel - panelkonfigurationsliste

xfce4-power-manager

Skærmlåsning

Der er ikke længere noget faneblad kaldet “sikkerhed”. Håndtering af låseskærmen blev meget mere enkel og “Light Locker” blev droppet. “lock-on-sleep” er nu synkroniseret med xfce4-session og xfce4-screensaver.

Indstillinger for skærmlåsning håndteres nu kun af xfce4-screensaver for at forhindre konflikter. Der blev tilføjet en knap til at åbne xfce4-screensaver-preferences:

xfce4-power-manager - indstillinger

xfce4-power-manager - indstillinger

xfce4-screensaver - indstillinger

xfce4-screensaver - indstillinger

Strømindstillinger

Der blev tilføjet understøttelse til håndtering af forskellige strømprofiler via power-profiles-daemon.

Udregningen af den samlede opladningstilstand var i nogle tilfælde forkert og er nu rettet.

Utilsigtede brugerhandlinger undgås nu, når dialogen kritisk strøm popper op.

Der er nu understøttelse af tilstanden hybrid søvn.

Fanebladet for enhedens detaljer viser nu også energiraten.

Andre

Flere anvendelsessituationer af lukning af låg blev rettet.

Ved lukning af låg findes nu valgmulighederne “luk ned” og “gør ingenting”.

Der er nu understøttelse af knapper til at ændre lysstyrken eksponentielt og til at tænde/slukke for tastaturets baggrundsbelysning.

xfce4-session

Dialogen til udlogning har ikke længere nogen afkrydsningsboks til at gemme sessionen.

It is now possible to start a Wayland session via startxfce4 --wayland.

Der blev tilføjet minimal understøttelse af xdg-desktop-portal, ved at registrere efter et tapet-, skærmbillede- og baggrund-xapp.

xfce4-settings

Udseendeindstillinger

Ikontemaer indlæses nu i en separat tråd, for at undgå risikoen for en frysning.

Der vises nu en advarsel for ikontemaer der er kendt for ikke at være komplette.

Anvendelsen af klientside-dekorationer tilvælges nu, ikke fravælges.

Mørke temaer identificeres og understøttes nu på en mere pålidelig måde (relevant for eksempelvis temaerne Qogir og Orchis)

Skærmindstillinger

Standardskærmprofilen er blevet tilføjet til listen over profiler som passer, og bruges nu hvis der er mere end ét resultat.

Profilhåndtering er blevet udvidet til alle profiler, ikke bare dem der passer. Og deres navne kan nu redigeres.

Skalering sker nu altid i begge retninger, og forhåndsvisningen viser størrelsen på resultatet.

Håndtering af spejltilstand er generelt blevet forbedret, især fordi det ikke er nødvendigt at bruge den samme opdateringshastighed.

Den minimale dialog er blevet forbedret, især fordi skærmen kan udvides til venstre og fra øverst til nederst, og med kompakt profilvisning.

xfce4-settings - minimal visning

xfce4-settings - minimal visning

Museindstillinger

En afkrydsningsboks blev tilføjet så man kan skifte mellem adaptiv og flad profil til acceleration af musen.

Rulning i høj opløsning kan nu aktiveres for mus der understøtter det.

xfce4-settings - mus

xfce4-settings - mus

MIME-indstillinger

Det er nu muligt at vælge/ændre flere elementer på samme tid.

xfconf

Der er tilføjet en systemd-brugerenhed, der tilsvarer D-Bus-sessiontjenesten.

Blanktegn undviges nu korrekt når en xfconf-kanal skrives til disk.

Xfconf-query viser nu indholdet i et gitter.

xfdesktop

Baggrundshåndtering

Til tilfældig visning af tapeter gentages tapet nu kun efter alle andre tapeter er blevet vist.

Gamle Xfce-baggrunde blev overført fra .png til .svg, så de kan bruges på store skærme.

Farveovergange gengives nu på en måde der er korrekt for gamma.

Ikongitter

Beskæftigelsesdialogen til at opstille skrivebordsikoner er nu valgfri.

Det er nu muligt at indstille tilpassede farver for ikoners etiketter og baggrund.

Ikongitteret på hver skærm fungerer nu uafhængigt af hinanden.

Minimerede programikoner

Vinduesikoner vises nu på den skærm hvor vinduet var før det blev minimeret.

Genvejsmenuen (når der klikkes på et tomt område) har nu flere nyttige valgmuligheder end før.

Filikoner

Der er nu en valgmulighed til at sortere mapper før filer.

Placeringen af ikonerne gemmes nu på en måde som bør forhindre at ikonerne flyttes rundt på en uventet måde når skærme tilføjes og fjernes.

Nye filer og filer som slippes placeres nu nær den nuværende markørposition.

Ikoner for faste diske og drev kan nu valgfrit blive vist.

Præferencer

Fanebladet ‘Skrivebordsikoner’ blev lavet helt om.

xfdesktop - indstillinger - skrivebordsikoner

xfdesktop - indstillinger - skrivebordsikoner

Alle genveje i Xfdesktop kan nu konfigureres med XfceShortcutsManagers-widgeten.

xfdesktop - indstillinger - tastaturgenveje

xfdesktop - indstillinger - tastaturgenveje

Der blev tilføjet flere mapper med baggrundsbilleder som genveje i dialogen med indstillinger.

Indstillingsdialogen opdateres hvis baggrunden ændres udenfor dialogen.

Tapetbilledmapper indlæses nu fuldt asynkront for at forhindre forsinkelse.

Genvejsmenu

Tilpassede handlinger der foldes ud vises nu også korrekt i Xfdesktop.

Det er nu muligt at åbne mere end én valgt mappe på samme tid.

Genvejsmenuen åbnes nu når knappen trykkes ned fremfor når knappen slippes, som de fleste brugere forventer.

Vindueslistemenuen for midterklik har et nyt udseende og tilføjede funktioner.

xfwm4

Understøttelse af strakte temavarianter

Kompositør: Bloker softpipe for GLX vsync

Fokus: Inkluder udelad fra opgavelinje/arbejdsområdeskifter når der gives fokus

Ret nedbrud når alt-tab bruges (#762)

Used theme: "Greybird-dark". Used icon-theme: "elementary Xfce dark".